Madpassion & opskrifter

Mad er også en stor passion for mig. Jeg holder af at lave mad fra bunden og sammensætte måltider af enkle produkter, der er så tæt på deres naturlige udgangspunkt som muligt. For mig handler mad ikke kun om smag, men også om omsorg for både krop og sind. Et måltid må gerne være smukt at se på, nærende at spise og indbyde til nærvær omkring bordet. 

Derfor betyder det meget for mig, hvordan jeg serverer maden for min familie, og hvordan vi samles om måltidet i hverdagen. I mit køkken forsøger jeg så vidt muligt at undgå ultraforarbejdede og fabriksproducerede produkter og i stedet vælge økologiske, enkle og rene råvarer. Som familie bestræber vi os på at leve mere bæredygtigt, selvom vi langt fra er i mål. Vi er stadig en moderne familie med en hverdag, der skal hænge sammen — men gode måltider, rene råvarer og tid omkring bordet har høj prioritet hos os.

Porre Haydari
Dip og brød er altid en favorit herhjemme, og denne porre-haydari er en af dem, vi vender tilbage til igen og igen. Og så er den utrolig nem at lave.... Læs mere ...
Paprika i kokosmælk med grønsager og kylling
  Denne ret er en sikker vinder hjemme hos os, især på dage hvor aftensmaden gerne må være både nem, hurtig og fuld af smag. For mig er det vigtigste,... Læs mere ...